Spring til indhold

Stubbæk

Koordinater: 54°59′54″N 9°25′48″Ø / 54.99833°N 9.43000°Ø / 54.99833; 9.43000
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Stubbæk
Gadekæret Ensted Idrætsanlæg

Forsamlingshuset
Overblik
LandDanmark Danmark
RegionRegion Syddanmark
KommuneAabenraa Kommune
SognEnsted Sogn
Postnr.6200 Aabenraa
Demografi
Stubbæk by1.191[1] (2024)
Kommunen58.657[1] (2024)
 - Areal941,55 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Hjemmesidewww.aabenraa.dk
Oversigtskort
Stubbæk ligger i Region Syddanmark
Stubbæk
Stubbæk
Stubbæks beliggenhed 54°59′54″N 9°25′48″Ø / 54.99833°N 9.43000°Ø / 54.99833; 9.43000

Stubbæk er en by i Sønderjylland med 1.191 indbyggere (2024)[1], beliggende 20 km nord for Kruså, 17 km nordvest for Gråsten og 6 km syd for Aabenraa. Byen hører til Aabenraa Kommune og ligger i Region Syddanmark.

Stubbæk hører til Ensted Sogn. Ensted Kirke ligger 2 km sydvest for Stubbæk.

Faciliteter[redigér | rediger kildetekst]

  • Stubbæk Skole har 334 elever, fordelt på 0.-9. klassetrin.[2]
  • Stubbæk Børnehus har vuggestue og børnehave i en bygning, der blev indviet 1. oktober 2016.[3]
  • Ensted Idræts-forening (EIF) holder til i Ensted Idræts Anlæg og tilbyder badminton, fodbold, gymnastik, håndbold, tennis, styrke/kondi og senioridræt.[4]
  • Siden 2011 er der den første lørdag i juni afholdt Stubbæk Familiefestival. Der er gratis entre, legeland og musik på to scener, sponsoreret af det lokale erhvervsliv. Der plejer at komme ca. 2.000 gæster. Festivalen holdes i Ensted Naturpark, og overskuddet fra salget på pladsen går til driften af naturparken, hvor der også er bålplads og sheltere, samt til lokale foreninger.[5]
  • Stubbæk Forsamlingshus & Selskabslokaler var oprindeligt en kro, hvis historie gik tilbage til 1735. I 1924 købte en initiativgruppe kroen og gjorde den til Ensted Sogns Forsamlingshus. I 1967 blev der bygget til, så der kan dækkes til 200 personer i den store sal og 100 i den lille.[6]

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Aabenraa Amts Jernbaner[redigér | rediger kildetekst]

Ved Lundsbjerg Kro 1 km nordøst for Stubbæk var der station (tysk: Bahnhof) på Aabenraa Amts Jernbaners linje Aabenraa-Gråsten 1899-1926. I Stubbæk Skov nord for byen er banens høje dæmning over et lille vandløb bevaret, men lidt svært tilgængelig.

Mindehøj[redigér | rediger kildetekst]

Foran forsamlingshuset findes en mindehøj med 11 sten, der refererer til Sønderjyllands historie, bl.a. en der blev rejst i 1937 til minde om Genforeningen i 1920.[7]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Ifølge SkoleIntra, der i sommeren 2019 blev afløst af Aula-systemet, som ikke lægger op til at bringe disse oplysninger
  3. ^ Stubbæk Børnehus (Webside ikke længere tilgængelig)
  4. ^ "Ensted Idræts-forening". Arkiveret fra originalen 17. oktober 2017. Hentet 8. juni 2017.
  5. ^ Stubbæk Familiefestival
  6. ^ Stubbæk Forsamlingshus & Selskabslokaler: Historie
  7. ^ Danmarks genforeningssten: Stubbæk

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | rediger kildetekst]