Spring til indhold

SMS Erzherzog Ferdinand Max (1865)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
  Erzherzog Ferdinand Max
Skibet fotograferet omkring 1866.
Skibet fotograferet omkring 1866.
Klasse
TypePanserskib
KlasseErzherzog Ferdinand Max-klassen
SøsterskibeHabsburg
Historie
VærftStabilimento Tecnico Triestino, Trieste
Påbegyndt6. maj 1863
Søsat24. maj 1865
Taget i brug1866
UdgåetMaj 1886
SkæbneOphugget 1916
Tekniske data
Deplacement5.130 t.
Længde83,8 m
Bredde16,0 m
Dybgang7,1 m
FremdriftMaskineri: 2.925 HK.
Sejl: tre-mastet rigning.
FartMaskine: 12,5 knob
Panser123 mm sidepanser af smedejern
Besætning511
Artilleri16 styk 48 pund forladere
4 styk 8 pund forladere
1869:
14 styk 20,3 cm riflede bagladere
1874:
14 styk 17,8 cm riflede forladere
1882:
+ lette kanoner: 4 styk 90 mm riflede bagladere
4 styk 70 mm riflede bagladere
2 styk 47 mm hurtigtskydende
3 styk 25 mm maskingeværer

Panserskibet Erzherzog Ferdinand Max tilhørte den tredje serie af panserskibe til den kejserlige østrigske marine. Det var bygget af træ og derefter beklædt med panserplader. De to skibe af Ferdinand Max-klassen var de hidtil største panserskibe i flåden, og det var derfor naturligt, at Erzherzog Ferdinand Max blev kontreadmiral Tegetthoffs flagskib i slaget ved Lissa i 1866. Skibet var opkaldt efter ærkehertug Ferdinand Maximilian

Erzherzog Ferdinand Max bakker væk efter at have vædret det italienske flagskib Re d'Italia i slaget ved Lissa

Tjeneste[redigér | rediger kildetekst]

Ferdinand Max var som nævnt flagskib, da den samlede østrigske flåde i juli 1866 tørnede sammen med den endnu større italienske flåde i Adriaterhavet ved den nuværende kroatiske ø Vis, dengang kendt som Lissa. Tegetthoff havde ingen tiltro til sit artilleris chancer mod de italienske panserskibe, så han tyede i stedet til den ældgamle taktik med vædring. Taktikken virkede, og Ferdinand Max vædrede og sænkede det italienske flagskib Re d'Italia. Efter slaget fik skibet mere tidssvarende kanoner og gjorde tjeneste til 1886. Derefter fungerede det i årene 1889-1908 som artilleriskoleskib. Ophugget i 1916.

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Roger Chesneau and Eugene M. Kolesnik, ed., Conway's All The Worlds Fighting Ships, 1860-1905, (Conway Maritime Press, London, 1979), ISBN 0-85177-133-5