Spring til indhold

Roskilde Ring (motorbane)

Koordinater: 55°37′56″N 12°04′55″Ø / 55.632169°N 12.082014°Ø / 55.632169; 12.082014
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Roskilde Ring
Start den 16. august 1958
StedRoskilde, Danmark
Åbnet5. juni 1955
Lukket1968
OverfladeAsfalt
Længde1,400 km (0,870 mil)
Banerekord42.00 (Reine Wisell, -, 1968)
For alternative betydninger, se Roskilde Ring. (Se også artikler, som begynder med Roskilde Ring)

Roskilde Ring var en motorsportsbane i Roskilde, nær byens centrum og jernbanestation. Banen blev åbnet som jordbane i en gammel grusgravgrundlovsdag, den 5. juni 1955. Kort tid efter blev banen asfalteret og i 1957 blev den udvidet til en længde på 1.400 m.

Her lå banens store venstresving (Pirellisvinget)

Der blev kørt store internationale løb på ringen, og i 1961 og 1962 blev der i to tilfælde kørt løb i den prestigefyldte formel 1 klasse med stjerner som Stirling Moss og Jack Brabham.

I perioden fra 1955 til 1968 blev der i alt afholdt 85 arrangementer på banen, og der blev i alt afholdt 571 forskellige løb. Langt de fleste løb var for biler inden for forskellige klasse, fra formel 1 til standardvogne, men der blev også kørt løb for såvel solomotorcykler som for motorcykler med sidevogn. Derudover blev der afholdt motocrossløb, hvor også bakker og skråninger omkring banen blev taget i anvendelse. Også de netop opstartede go-karts fandt vej til banen, hvortil kommer fire cykelløb og et enkelt løb for traktorer.

I takt med at Roskilde voksede, blev banen omringet af beboelsesejendomme, hvorefter støjproblemerne voksede tilsvarende. Som følge heraf blev motorbanen Roskilde Ring lukket i 1968 og det sidste løb blev afviklet den 22. september 1968.

I dag er Roskilde Ring Park etableret i en del af det område, som Roskilde Ring omfattede.

Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]

55°37′56″N 12°04′55″Ø / 55.632169°N 12.082014°Ø / 55.632169; 12.082014