Spring til indhold

Karl Malone

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Karl Malone
Personlige data
Fulde navnKarl Anthony Malone
Fødsels­dato24. juli 1963 (60 år)
FødestedSummerfield, Louisiana
StatsborgerUSA Rediger på Wikidata
BopælLouisiana, Ruston, Summerfield Rediger på Wikidata
SprogEngelsk Rediger på Wikidata
Klub information
Højde206 cm
PositionerPower forward
Nuværende­klubPensioneret
NBA draft
Placering i draft
13
Årgang
1985
Draftet af
Landshold 2)
Landsholdsår
Landshold
USA
Landsholdskampe
Noter:
2) Antal landskampe. Wikidata:
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Karl Anthony "The Mailman" Malone (født 24. juli 1963, i Summerfield, Louisiana) er en pensioneret amerikansk basketballspiller.

Klubkarriere[redigér | rediger kildetekst]

Malone spillede stort set hele sin aktive karriere i NBA, fra 1985 til 2003 som forward for Utah Jazz. Inden han i 2004 stoppede sin karriere, nåede han desuden at spille en enkelt sæson hos Los Angeles Lakers. Malone var i en årrække regnet blandt ligaens absolutte stjernespillere og blev to gange, i 1997 og 1999, valgt som ligaens MVP.

I 2010 blev Malone optaget i Naismith Memorial Basketball Hall of Fame.

Landshold[redigér | rediger kildetekst]

Malone repræsenterede to gange det amerikanske landshold ved OL. Da professionelle spillere fik adgang til legene, stillede USA med en række af de bedste spillere fra NBA ved OL 1992 i Barcelona, et hold der blev benævnt "Dream Team", som også inkluderede Malone. Amerikanerne vandt da også sikkert alle kampene i indledende pulje, hvorpå de besejrede Puerto Rico og Litauen i kvart- og semifinalen. Finalen blev et opgør mod Kroatien, der havde revanche til gode fra indledende pulje, men heller ikke her levnede amerikanerne modstanderne en chance, da de vandt med 117-85 og dermed sikrede sig den ventede guldmedalje, mens Kroatien fik sølv og Litauen bronze.[1]

Ved legene fire år senere på hjemmebane i Atlanta, var "Dream Team II" igen favoritter, skønt holdet ikke var helt så imponerende besat som i Barcelona. Igen var holdet ubesejret i indledende runde, og efter sejre over Brasilien i kvartfinalen og over Australien i semifinalen, stod kampen om guldet mod Serbien og Montenegro. Amerikanerne med Malone genvandt guldet med sejr på 95-69, så Serbien-Montenegro fik sølv, mens Litauen fil bronze.[2]

Videre karriere[redigér | rediger kildetekst]

Da han indstillede sin aktive karriere, blev Malone hjælpetræner for sit gamle universitetshold, Louisiana Tech, og nogle år senere, i 2013, blev han tilknyttet som konsulent til sit NBA-hold, Utah Jazz.[3] Han har desuden været involveret i flere mindre virksomheder, heriblandt restauaranter.[4]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Basketball, Men, olympedia.org, hentet 4. marts 2024
  2. ^ Basketball, Men, olympedia.org, hentet 1. februar 2024
  3. ^ Karl Malone to Work with Utah Jazz Big Men, nba.com, 29. maj 2013, hentet 4. marts 2024
  4. ^ Martin, Josh (31. oktober 2018), A rare portrait of Karl Malone's life back home in Louisiana, closeup360.com, hentet 4. marts 2024

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]