Henning Brandis
| Henning Brandis | |
|---|---|
| Født | 17. juli 1916  Elberfeld, Nordrhein-Westfalen, Tyskland |
| Død | 16. november 2004 (88 år) Bonn, Nordrhein-Westfalen, Tyskland |
| Nationalitet |  Tysk |
| Far | Bernhard Brandis |
| Uddannelse og virke | |
| Medlem af | Deutsche Akademie der Naturforscher Leopoldina |
| Beskæftigelse | Immunolog, universitetsunderviser, læge |
| Fagområde | Medicinsk mikrobiologi |
| Arbejdsgiver | Bonns Universitet, Georg-August-Universität Göttingen, Johann Wolfgang Goethe-Universität |
| Arbejdssted | Bonn |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Fortjenstkors af 1. klasse af Forbundsrepublikken Tysklands fortjenstorden |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Henning Brandis (født 17. juli 1916 i Elberfeld, død 16. november 2004 i Bonn) var en tysk læge og mikrobiolog.
Han var professor i medicinsk mikrobiologi og immunologi og direktør for Institut for medicinsk mikrobiologi og immunologi ved Bonns Universitet fra 1967 indtil sin emeritering i 1984. Han var redaktør for Zeitschrift für Immunitätsforschung (nu Immunobiology) og medlem af Leopoldina. Han modtog Bundesverdienstkreuz i 1976.[1][2]
Brandis var sønnesøn af den bekendte botaniker og skovadministrator Sir Dietrich Brandis, der trådte i britisk tjeneste og blev generalskovinspektør i Britisk Indien, og var oldebarn af filosoffen Christian August Brandis og tipoldebarn af den danske livlæge hos dronningen, Joachim Dietrich Brandis.
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Bettina, Bartz, red. (2003). "Brandis, Henning". Kürschners Deutscher Gelehrten-Kalender. vol. 2 (19 udg.). Saur. s. 350.
- ^ "Henning Brandis". Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. Hentet 9. september 2016.