Spring til indhold

Galatea (måne)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Galatea
Opdaget
28. juli 1989, af Stephen P. Synnott
Kredsløb om Neptun
Afstand til Neptun (massecenter)
  • Min. 61 593 km
  • Maks. 61 593 km
Halve storakse61 593 km
Halve lilleakse61 593 km
Excentricitet0
Siderisk omløbstid10t 17m 45,0s
Synodisk periode
Omløbshastighed
  • Gnsn. — km/t
  • Min. — km/t
  • Maks. — km/t
Banehældning28,5° i fh. t. ekliptika,
0,065° i fh. t. Neptuns ækv.
Periapsis­argument; ω107,400 °
Opstigende knudes længde; Ω112,500 °
Omgivelser
Fysiske egenskaber
Diameter144 – 204 km
Fladtrykthed
Overfladeareal— km²
Rumfang— km³
Masse3,700·1018 kg
Massefylde1300 kg/m³
Tyngdeacc. v. ovfl.0,030 m/s²
Undvigelses­hastighed v. ækv.— km/t
Rotationstid
Aksehældning?
Nordpolens rektascension
Nordpolens deklination— °
Magnetfelt
Albedo8 %
Temperatur v. ovfl.Gnsn. -202 °C
Min. — °C
Maks. — °C
Atmosfære
AtmosfæretrykhPa
Atmosfærens sammensætning
For alternative betydninger, se Galatea. (Se også artikler, som begynder med Galatea)

Galatea er en af planeten Neptuns måner: Den blev opdaget den 28. juli 1989 ud fra billeder taget af rumsonden Voyager 2, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1989 N 4. Senere har den Internationale Astronomiske Union vedtaget at opkalde den efter nereiden Galathea fra den græske mytologi. Månen Galatea kendes desuden også under betegnelsen Neptun VI (VI er romertallet for 6).

Galathea er en irregulær ("kartoffelformet") lille klode, hvis overflade ikke viser nogen tegn på geologisk aktivitet i månens indre. Den kredser så tæt på Neptun, at den fuldfører et helt omløb om Neptun hurtigere end Neptun når at dreje én gang om sig selv; konsekvensen er at tidevandskræfterne langsomt vil tvinge Galathea til at kredse gradvis tættere og tættere på Neptun. Engang i fremtiden vil den enten falde ned i Neptuns atmosfære eller sønderdeles til småpartikler der danner en ny planetring omkring Neptun.