Spring til indhold

Bruger:Alexandramander/sandkasse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Eskimoisk religion er betegnelsen for den religion, der  ? eksisterede i Grønland før 1700-tallet (og til dels senere), hvor den danske kolonisering begyndte, og hvor Hans Egede påbegyndte sin kristne mission i landet. Det var en naturreligion og således kendetegnet ved, at udøverne af religionen var tæt forbundne med og afhængige af naturen. Dengang var fangererhvervet det eneste i Grønland.[1] Grønlænderne var derfor meget afhængige af gode fangstforhold, såsom godt fangstvejr og mange fangstdyr. De var meget bange for misfangst, dvs. dårlig fangst på grund af dårlige fangstforhold.

Et religiøst syn på naturen[redigér | rediger kildetekst]

Grønlændernes store afhængighed af naturen afspejlede sig i deres forestillinger og riter (religiøse skikke). De troede f.eks., at et nedlagt dyrs sjæl kunne hævne sig på den fanger, der havde nedlagt den - eller kunne hævne sig på hele bopladsen, hvis visse riter ikke blev overholdt. Dyrenes sjæle kunne i så fald blive "vrede" og "fornærmede".[2]

Grønlænderne troede også, at "havkvinden" (en mytisk figur, havdyrenes herskerinde) kunne kunne holde fangstdyrene (f.eks. sæler og bjørne) tilbage som en straf til en hel boplads, hvis bestemte riter ikke var blevet overholdt.

Grønlænderne havde således et religiøst syn på naturen. Naturbegivenhederne skete ikke tilfældigt, men som svar på menneskers handlemåde. Dårligt vejr, sygdom og misfangst skyldtes menneskene selv.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Anders Bjørn: Sila, s. 20.
  2. ^ Anders Bjørn: Sila, s. 41-42.

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Anders Bjørn: Sila: Grønlandsk religion. Pantheon 1992. ISBN 9788798347064
  • Gyldendals religionsleksikon. Religion/Livsanskuelse. Nordisk Forlag 1998. ISBN 87-00-32564-3

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]