Victor Lander
Victor Lander | |
---|---|
Født | Victor Lander 26. april 1994 (30 år) Risskov, Danmark |
Nationalitet | Danmark |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Stand-up-komiker, skuespiller, tv-vært |
Eksterne henvisninger | |
Victor Landers hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Victor Lander (født 26. april 1994) er en dansk stand-up komiker, skuespiller og tv-vært. Kendt som vært på Lego Masters (2021-2022) og Sommer Summarum (2019) og skuespiller i tv-serien Sikker og Søn (2016-2022), begge på DR Ramasjang, har han også lavet udsendelser på DR Ultra. Lander debuterede med sit første one-man-show, Victors Forældre Skal Skilles, i 2016, hvor hans forældres skilsmisse var et gennemgående tema. Samme tema gik igen i Landers andet one-man-show Victor Flygter Hjemmefra, ligesom at han udgav et one-man showet Det Store Skilsmisseshow på DR Ultra i 2018.
Karriere[redigér | rediger kildetekst]
Lander havde sin debut som standup-komiker som 13-årig, da han optrådte på Bane Hotel i Aarhus som opvarmning for aftenens set bestående af Dan Andersen, Niels Peter Henriksen, Audrey Castañeda og Anders Matthesen.[1][2]
I 2014 optrådte Lander til Zulu Comedy Galla, hvor han sammen med Natasha Brock og Jonas Brøndum var udvalgt som "De Nye Håb".
Lander spillede i 2016 med i Rådet for Sikker Trafiks serie for børn, Sikker og Søn, der blev sendt på DR Ramasjang, hvor han spillede rollen som Søn. Samme år debuterede Lander med sit første one-man show Victors Forældre Skal Skilles. Forældrenes skilsmisse er også et gennemgående tema i Landers andet one-man show fra 2019, Victor Flygter Hjemmefra.
På DR har Lander også lavet et one-man show til DR Ultra i 2018, der ligesom de to andre shows også handlede om skilsmissen under navnet Det Store Skilsmisseshow.[1] Derudover har han medvirket i Ramasjang Redder Havets Dyr som Fisken Gælle og vært for Sommer Summarum i 2019.
I 2020 medvirkede Lander i 3. sæson af TV 2s underholdningsprogram, Stormester, som han vandt.[3]
I 2021 og 2022 var Lander vært på den danske udgave af det britiske tv-show- og konkurrence, Lego Masters.[4] Han var nomineret til "Årets tv-vært" ved Zulu Awards i 2022.[5][6]
Privat[redigér | rediger kildetekst]
Lander har siden 2021 dannet par med sangeren Annika Aakjær.[7] I 2023 købte parret en lejlighed sammen på Amager.[8]
Filmografi[redigér | rediger kildetekst]
År | Titel | Rolle |
---|---|---|
2016 | Sikker og Søn | Søn |
2019 | SommerSummarum | Vært |
2020 | Stormester | Deltager |
2021 | Panik | Mads |
Krummerne - Det er svært at være 11 år | Holger | |
2021-2022 | Lego Masters | Vært |
One-man shows[redigér | rediger kildetekst]
- Victors Forældre Skal Skilles (2016)
- Det Store Skilsmisseshow (2018)
- Victor Flygter Hjemmefra (2019)
- Weekend 2022
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ a b "Om". minhjemmeside. Arkiveret fra originalen 14. juli 2020. Hentet 2020-06-07.
- ^ https://victorlander.dk/pages/om-victor-lander
- ^ https://www.udeoghjemme.dk/livsstil/kultur/stormester-nu-kommer-specialudgaven-vindernes-vinder
- ^ https://www.billedbladet.dk/kendte/danmark/tv/tv-2/victor-lander-fra-lego-masters-derfor-var-det-saerligt-moede-soeren
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 10. juli 2022. Hentet 11. oktober 2022.
- ^ https://zulu.tv2.dk/2022-02-17-her-er-alle-aarets-vindere-til-zulu-awards
- ^ https://www.bt.dk/kendte/bekraefter-victor-lander-og-annika-aakjaer-er-kaerester
- ^ https://www.seoghoer.dk/kendte/stor-mystik-flytter-victor-lander-ikke-med
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- Victor Lander på Internet Movie Database (engelsk)
- Victor Lander på danskefilm.dk