Spring til indhold

Varberg

Koordinater: 57°06′20″N 12°15′05″Ø / 57.10556°N 12.25139°Ø / 57.10556; 12.25139
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Varberg
Varberg byvåben

Varberg set fra Varberg Fæstning.
Overblik
LandSverige Sverige
LandskapHalland
LänHallands län
KommuneVarbergs kommun
GrundlagtMiddelalderen
Demografi
Indbyggertal27 602 (2010)
 - Areal13,35 km²
 - Befolknings­tæthed2.067 pr. km²
Andet
Tidszone+1 (sommer +2)
Hjemmesidewww.varberg.se
Oversigtskort
Varberg ligger i Hallands län
Varberg
Varberg
Varbergs beliggenhed i Halland 57°06′20″N 12°15′05″Ø / 57.10556°N 12.25139°Ø / 57.10556; 12.25139

Varberg (gl. dansk Varbierg[1]) er en by med godt 27.000 indbyggere [2] i Halland på den svenske vestkyst. Byen er hovedby i Varbergs kommun, Hallands län, Sverige. Færgeforbindelsen til Varberg fra Grenaa i Danmark blev nedlagt 1. februar 2020.

Hallands kulturhistoriska museum er et regionalt museum, der bl.a. har en udstilling om Bockstenmanden, et mosefund fra 1300-tallet med meget velbevaret klædedragt. Museet findes på Varberg Fæstning.

'Varberg Kallbadhus'

Byen har en badeanstalt, Kallbadhuset, der er bygget på pæle. Den blev grundlagt i 1820'erne – den nuværende bygning stammer dog fra 1903 (totalt renoveret i 1997).

Varberg er venskabsby med den sønderjydske by Haderslev.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Varberg hørte til Danmark i vikingetiden og størstedelen af middelalderen. Den ældste registrerede stavemåde er Wardbergh [3] (1305). I en periode fra 1305 til 1365 var området svensk, indtil det blev erobret tilbage af den danske konge Valdemar Atterdag. Ved begyndelsen af 1400-tallet blev navnet Varbjerg antaget efter den nærliggende fæstning, oprindelig en borg anlagt i 1280'erne på klipperne ud mod havet. Efter Torstensson-krigen (1643-1645) overgik Varberg og det øvrige Halland til Sverige som pant i 30 år ved Freden i Brømsebro. Ved Roskildefreden i 1658 blev afståelsen gjort permanent.

Den katolske teolog og historiker Poul Helgesen (1485 – ca. 1535) var født i Varberg.

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Moths Ordbog: Varbierg, hentet 18. januar 2015
  2. ^ Tätorternas landareal, folkmängd och invånare
  3. ^ Svenskt ortnamnslexikon, 2003

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]