Spring til indhold

Robert Devereux, 3. jarl af Essex

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Robert Devereux, 3. jarl af Essex
Personlig information
Født11. januar 1591 Rediger på Wikidata
London, Storbritannien Rediger på Wikidata
Død14. september 1646 (55 år) Rediger på Wikidata
London, Storbritannien Rediger på Wikidata
DødsårsagCerebrovaskulær lidelse Rediger på Wikidata
GravstedWestminster Abbey Rediger på Wikidata
Politisk partiRundhovederne Rediger på Wikidata
FarRobert Devereux, 2. jarl af Essex Rediger på Wikidata
MorFrances Walsingham Rediger på Wikidata
SøskendeFrances Seymour, hertuginde af Somerset,
Ulick Burke, 1. Marquis af Clanricarde,
Walter Devereux Rediger på Wikidata
ÆgtefællerElizabeth Devereux (née Paulet), Countess of Essex[1],
Frances Howard Rediger på Wikidata
BarnRobert Devereux Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedEton College,
Merton College Rediger på Wikidata
BeskæftigelseSoldat Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserKnight of the Bath (1638) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Robert Devereux, 3. jarl af Essex, (født 11. januar 1591, død 14. september 1646) var en engelsk adelsmand, søn af Robert Devereux, 2. jarl af Essex.

Essex, der som viceadmiral havde deltaget i den mislykkede ekspedition til Cadiz 1625 og 1639 anførte den mod skotterne sendte hær, stod under Karl I's kamp med parlamentet på dettes side. Han nægtede at betale tvangslån og havde del i gennemførelsen af petition of right, men som en pligtopfyldende og rolig natur holdt han sig i den følgende tid i baggrunden indtil 1640, da han tog afgjort parti mod kongen og var blandt de lorder, der nødte Karl til at sammenkalde det lange parlament.

Kongen søgte at vinde ham ved gunstbevisninger, men forgæves, og juni 1642 udnævntes han til anfører for parlamentets tropper. Han var personlig modig, men ingen dygtig feltherre og mægtede ikke at holde de kongelige tropper stangen. Da Essex efterhånden kom i opposition til de mere radikale elementer i parlamentet, nedlagde han sin kommando kort førend "selvfornægtelsesloven" (1645). Ved hans død udslukkedes jarletitlen.

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.