Spring til indhold

Renata Pytełewska-Nielsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Renata Pytełewska-Nielsen
Født18. maj 1966 (58 år) Rediger på Wikidata
Otwock, Polen Rediger på Wikidata
Højde178 cm Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseAtletikudøver, sprinter Rediger på Wikidata
Deltog isommer-OL 1992,
sommer-OL 1996 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Renata Pytelewska-Nielsen (født Renata Pytelewska 18. maj 1966 i Otwock, Województwo Mazowieckie, Polen) er en tidligere dansk længdespringer, som stillede op for Aarhus 1900. Pytelewska-Nielsen har vundet EM indendørs og fået bronze ved VM udendørs i længdespring.

Renata Pytełewska voksede op i Warszawa, og i det kommunistiske Polen blev sportstalenter systematisk opdaget i skolen. Pytełewskas talent gjorde, at hun allerede i 13-årsalderen fik timer på et idrætsuniversitet. I 1983 mødte hun i Polen den danske atlet, Lars Nielsen, og hun fulgte med ham til Danmark. Efter at have født parrets tvillinger i 1988, vendte hun tilbage til sporten.[1]

I 1990 kunne Pytełewska-Nielsen som polsk statsborger bosat i Danmark vinde både det polske og danske mesterskab i længdespring. Trods polsk statsborgerskab repræsenterede hun Danmark ved fire internationale mesterskaber 1990-1992, inden hun med et nyerhvervet dansk statsborgerskab fik sin OL-debut for Danmark under OL 1992 i Barcelona, hvor hun i finalen opnåede en 11. plads med 6,06 m i finalen (6,63 m i kvalifikationen).[2][3] To år senere nåede hun karrierens højdepunkt med en bronzemedalje ved VM i Tokyo, og i Sevilla samme år sprang hun karrierens længste spring på 6,96 m, hvilket stadig er dansk rekord. Det blev til guld ved indendørs-EM i 1996 med et spring på 6,76 m. Hun deltog også i OL 1996 i Atlanta, hvor hun imidlertid overtrådte samtlige sine forsøg i to kvalifikationsrunder.[4] I 1999 fik hun en knæskade, og i 2001 stoppede hun endeligt sin karriere.[1]

Pytełewska-Nielsen, som fire gange er blevet kåret til "årets kvindelige danske atletikudøver", var efterfølgende ansat som elitecentertræner i spring i Aarhus. Derudover var hun tilknyttet AGFs superligahold 2005-2008, det danske kvindelandshold i fodbold og de olympiske sejlere.

Pytełewska-Nielsen var tidligere gift med Lars Nielsen (tidligere sportschef i Dansk Atletik Forbund), som også fungerede som hendes træner. Parret blev skilt i 2013,[5] og de har sammen tvillingerne Peder Nielsen (dyrker trespring) og Mikkel Nielsen (dyrker stangspring).

Pytełewska-Nielsen arbejder nu i en butik i Aarhus.[1] I 2013 deltog hun i tv-programmet Mestrenes mester, men var uheldig og fik revet sit korsbånd over.[5]

Internationale mesterskaber[redigér | rediger kildetekst]

  • 1990 EM Længdespring 11.plads 6,35
  • 1991 VM Længdespring Inget resultat
  • 1991 VM-inde Længdespring 10.plads 6,49
  • 1992 OL Længdespring 11.plads 6,76
  • 1992 EM-inde Længdespring 10.plads 6,14
  • 1993 VM Længdespring 3 Bronze 6,76
  • 1993 VM Trespring 9q 12,96
  • 1993 VM-inde Længdespring 9.plads 6,54
  • 1994 EM Længdespring 4.plads 6,82
  • 1994 EM-inde Længdespring 11.plads 6,26
  • 1995 VM Længdespring 22.plads 6,42
  • 1995 VM-inde Længdespring 5.plads 6,77
  • 1996 OL Længdespring Inget resultat
  • 1996 EM-inde Længdespring 1 Guld 6,76
  • 1997 VM Længdespring 19.plads 6,49
  • 1997 VM-inde Længdespring 14.plads 6,42

Danske mesterskaber[redigér | rediger kildetekst]

  • 1 Guld 1990 Længdespring 6,44
  • 1 Guld 1990 Længdespring inde 6,03
  • 1 Guld 1991 Længdespring inde 6,15
  • 1 Guld 1992 Længdespring 6,29
  • 2 Sølv 1992 100 meter 12.26
  • 1 Guld 1992 60 meter inde 7.73
  • 1 Guld 1992 Længdespring inde 6,14
  • 1 Guld 1993 Længdespring 6,84
  • 1 Guld 1993 Længdespring inde 6,28
  • 1 Guld 1994 Længdespring 6,61w
  • 1 Guld 1995 Længdespring 6,48
  • 2 Sølv 1995 100 meter 12.40
  • 1 Guld 1996 Længdespring 6,71w
  • 1 Guld 1996 Længdespring inde 6,40
  • 1 Guld 1997 Længdespring 6,50w
  • 1 Guld 1997 Længdespring inde 6,40
  • 1 Guld 1998 Længdespring 6,07
  • 1 Guld 1999 Længdespring inde 6,11
  • 1 Guld 1999 Trespring inde 12,37
  • 1 Guld 2000 Længdespring 5,87
  • 1 Guld 2000 Trespring 12,29
  • 1 Guld 2000 Længdespring inde 5,90
  • 1 Guld 2001 Længdespring inde 5,73

Personlige rekorder[redigér | rediger kildetekst]

  • 100 meter: 12,02 (1993)
  • 200 meter: 25,43 (1990)
  • 100 meter hæk: 14,64 (1990)
  • Længdespring: 6,96/7,09w (1994)
  • Trespring: 13,71 København (1993)

Indendørs

  • 50 meter: 6,95 (1990)
  • 60 meter: 7,73 (1992)
  • 60 meter hæk: 8,97 (1990)
  • Længdespring: 6,77 (1995)
  • Trespring 12,37 (1999)

Bibliografi[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c Grann, Ingvard (12. december 2011). "Renata Pytelewska Nielsen lever fint uden for rampelyset". aarhusportalen.dk. Arkiveret fra originalen 4. marts 2017. Hentet 3. marts 2017.
  2. ^ "Athletics at the 1992 Barcelona Summer Games: Women's Long Jump Final Round". sports-reference.com. Arkiveret fra originalen 26. oktober 2009. Hentet 3. marts 2017.
  3. ^ "Athletics at the 1992 Barcelona Summer Games: Women's Long Jump Qualifying Round". sports-reference.com. Arkiveret fra originalen 26. oktober 2009. Hentet 3. marts 2017.
  4. ^ "Athletics at the 1996 Atlanta Summer Games: Women's Long Jump Qualifying Round". sports-reference.com. Arkiveret fra originalen 30. august 2009. Hentet 3. marts 2017.
  5. ^ a b Lautrup, John (1. november 2013). "Renatas frygtelige rædselsår". Billed-Bladet. Hentet 3. marts 2017.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]


AtletikudøverSpire
Denne biografi om en atletikudøver er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.