Norilsk
| Norilsk Норильск | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| |||||
 | |||||
| Overblik | |||||
| Land |  Rusland | ||||
| Borgmester | Oleg Kurilov, Akhmettjin Rinat Viacheslavovitj  | ||||
| Føderalt distrikt | Sibiriske | ||||
| Økonomisk region | Østsibiriske | ||||
| Kraj | Krasnojarsk | ||||
| Grundlagt | 1935 | ||||
| Postnr. | 663300–663341 | ||||
| Telefonkode | 3919 | ||||
| Demografi | |||||
| Indbyggere | 174.453 (2021) | ||||
| - Areal | 23,2 km² | ||||
| - Befolkningstæthed | 7.533 pr. km² | ||||
| Andet | |||||
| Tidszone | UTC+7 (MSK+4) | ||||
| Højde m.o.h. | 90 m | ||||
| Hjemmeside | www.norilsk-city.ru | ||||
| Oversigtskort | |||||
 | |||||
  Norilsk Norilsks beliggenhed i Krasnojarsk kraj 69°20′N 88°13′Ø / 69.33°N 88.22°Ø | |||||
.png)
Norilsk (russisk: Норильск, tr. Norilsk) er en by i Krasnojarsk kraj i det Sibiriske føderale distrikt i Den Russiske Føderation. Byen har 13.886 (1939), 30.500 (1946)[1], 77.000 (1953)[2], 74.000 (1954)[3], 82.000 (1955)[3], 96.000 (1956)[3], 118.300 (1957)[3], 107.000 (1958)[3], 109.442 (1959), 110.000 (1960)[1], 117.000 (1962)[4], 129.000 (1967)[4], 135.487 (1970), 150.000 (1973)[4], 156.000 (1974), 167.000 (1975)[5], 167.000 (1976), 180.358 (1979), 182.329 (1981), 183.000 (1982)[6], 185.000 (1985), 179.000 (1986), 181.000 (1987), 174.673 (1989), 178.000 (1990)[7], 174.008 (1991), 165.000 (1992), 167.000 (1993), 163.000 (1994), 164.000 (1995), 161.429 (1996), 155.000 (1997), 156.000 (1998), 144.590 (1999), 140.800 (2000), 133.436 (2001), 134.832 (2002), 134.800 (2003)[4], 133.400 (2004), 131.900 (2005), 213.200 (2006), 209.400 (2007), 206.400 (2008), 203.930 (2009), 175.365 (2010), 175.300 (2011), 177.273 (2012), 177.738 (2013), 176.559 (2014), 176.251 (2015), 177.428 (2016), 178.018 (2017), 179.554 (2018), 180.976 (2019), 181.830 (2020), 174.453 (2021) indbyggere, hvilket gør den til en af de største byer nord for polarcirklen. Norilsk er ligesom Jakutsk bygget på permafrost.
Byen er center for minedrift af nikkel og palladium og firmaet Norilsk Nickel er verdens største leverandør af disse. Malm fra minerne bliver sendt med tog via en 100 km lang jernbanelinje til byen Dudinka ved floden Jenisej hvor malmen udskibes. Den tunge industri gør at byen lider under meget luftforurening da anseelige mængder svovloxider og nitrogenoxider bliver udledt. Den amerikanske miljøorganisation Blacksmith Institute anser Norilsk som en af de ti mest forurenede byer i verdenen. I 2015 skrev Politiken at byen var den mest forurenede by i Rusland, og den 7. mest forurenede i verden.[8]
Norilsk har siden 2001 delvis haft status som lukket by.
Minerne omkring byen har tidligere været en del af Gulag-systemet.[9]
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ a b c d Дворецкая А.П., Липатова К.Ю. Норильск и Норильский комбинат в документах Государственного Архива Красноярского края: 1930-1992 годы (fra Wikidata).
- ^ a b Официальный сайт города Норильска (fra Wikidata).
- ^ a b c d e f g h i j Демографические процессы в экстремальных условиях. Норильск в 1950-1960-х гг (fra Wikidata).
- ^ a b c d e f g h Народная энциклопедия «Мой город». Норильск (fra Wikidata).
- ^ a b Российский статистический ежегодник, 1998 год (fra Wikidata).
- ^ a b Народное хозяйство СССР 1922-1982 (Юбилейный статистический ежегодник) (fra Wikidata).
- ^ a b Российский статистический ежегодник.2002 : Стат. сб. / Госкомстат России. – М. : Госкомстат России, 2002. – 690 с. – На рус. яз. – ISBN 5-89476-123-9 : 539.00. (fra Wikidata).
- ^ Sådan lever man i en af verdens mest forurenede byer - og sådan dør man. Politiken. Hentet 19/10-2015
- ^ Jesper Gormsen, "Smeltevand spærrer mineby inde", Ingeniøren, 26. maj 2007.
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
 | Spire Denne artikel om russisk geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |