Spring til indhold

Margrete Auken

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Margrete Auken
Medlem af Europa-Parlamentet
valgt fra Danmark
Nuværende
Overtaget embede
20. juli 2004
Medlem af Folketinget
valgt i Frederiksborg Amtskreds
Embedsperiode
21. september 1994 – 30. juni 2004
Parlamentarisk karriereMedlem af Folketingets Præsidium
Efterfulgt afPoul Henrik Hedeboe
Embedsperiode
23. oktober 1979 – 11. december 1990
Personlige detaljer
Født6. januar 1945 (79 år)
Aarhus
Politisk partiSF
Andre politiske
tilhørsforhold
Gruppen af De Grønne/Europæiske Frie Alliance
ÆgtefælleErik A. Nielsen
Børn
MorKirsten Auken
FarGunnar Auken
UddannelseCand.theol.
Uddannelses­stedKildegård Privatskole
Københavns Universitet
BeskæftigelsePræst
ReligionLutheranisme
Links
Margrete Aukens hjemmeside
Biografi på folketinget.dk
Biografi på europarl.eu
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Margrete Gunnarsdatter Auken (født 6. januar 1945 i Aarhus) er en dansk præst og politiker. Hun har siddet i Europa-Parlamentet for Socialistisk Folkeparti i Gruppen af De Grønne/Europæiske Frie Alliance siden 2004. Den grønne gruppe i Europa-Parlamentet består af grønne partier på tværs af Europa. I perioden 2014-2019 har hun siddet i Europa-Parlamentets miljøudvalg, borgerklageudvalget, og været næstformand i delegationen for forbindelser til Palæstina.[1] Før Margrete Auken blev medlem af Europa-Parlamentet, var hun medlem af Folketinget for SF 1979-1990 og igen 1994-2004.

Baggrund[redigér | rediger kildetekst]

Margrete Auken blev født i Århus i 1945 som datter af dr.med. Gunnar Auken og dr.med. Kirsten Auken. Hun er lillesøster til den forhenværende socialdemokratiske folketingspolitiker Svend Auken. Hun gik på Zahles Seminarieskole 1951-60 og blev klassisk-sproglig student fra Østersøgades Gymnasium i 1963. Auken blev cand.theol. fra Københavns Universitet i 1971 og efter sin uddannelse sognepræst ved Frederiksberg Kirke fra 1972.[2]

Margrete Auken er mor til folketingsmedlem og tidligere miljøminister Ida Auken, programchef i Danmission Kirsten Auken,[3] samt lektor Sune Auken.

Politiske karriere[redigér | rediger kildetekst]

Socialistisk Folkeparti – Midlertidigt medlem for Frederiksborg Amtskreds 14. nov.-15. dec. 1978. Folketingsmedlem 23. okt. 1979-11. dec. 1990 og 21. sept. 1994-30. juni 2004. Medlem af Folketingets Præsidium 1994-2004.

Medlem af Studenterrådet ved Københavns Universitet 1963-65, af præsidiet 1963-64. Medlem af bestyrelsen for Studenterkredsen 1968-70, formand 1972-74. Medlem af Københavns Borgerrepræsentation 1. sept.-8. nov. 1979. Medlem af Københavns Stifts flygtningeudvalg fra 1992.

Medlem af Nordisk Råd 1982-90, af præsidiet 1986-89. Medlem af repræsentantskabet for Danmarks Naturfredningsforening fra 1982. Jurymedlem af International Water Tribunal i Rotterdam 1983. Medlem af Justitsministeriets Færdselssikkerhedskommission 1986-90 og fra 1994. Suppleant i Justitsministeriets Dyreforsøgsråd 1991-93, medlem fra 1993. Medlem af Europarådet fra 1999.

Partiets kandidat i Frederiksberg Slotskreds fra 1975, i Fredensborgkredsen fra 1977, i Hillerødkredsen fra 1981, i Frederiksværkkredsen fra 1990, igen i Fredensborgkredsen fra 1994 og i Hillerødkredsen fra 1998.

I Europa-Parlamentet er hun næstformand for Delegationen for Forbindelserne med Det Palæstinensiske Lovgivende Råd og medlem af Udvalget for Andragender.[4]

Med læge Peter C. Gøtzsche har Auken agiteret for åbenhed ved kliniske forsøg.[5]

Udgivelser[redigér | rediger kildetekst]

Medforfatter til bøgerne Dåben, 1977, Kirkens Mund og Mæle, 1992, og 24 julesalmer og sange, 2001. Har desuden skrevet artikler og kronikker om miljø, trafik, kirkespørgsmål og bioetik samt udenrigs- og bistandspolitik.

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Auken-familien

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Margrete Auken på europarl.europa.eu
  2. ^ "Auken, Margrete". Folketinget. Arkiveret fra originalen den 6. juli 2007. Hentet 11. marts 2020.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
  3. ^ Jens From Lyng (6. juni 2020), Programchef i Danmission: Missionsbefalingen er en vaccine mod selvtilstrækkelighed, Kristeligt Dagblad, hentet 22. januar 2021
  4. ^ "Margrete AUKEN". Europa-Parlamentet.
  5. ^ Indlæg i Information:

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]