Kongelev
Kongelev er en betegnelse for den danske kongemagts institutionsgods i højmiddelalderen. Ordet kendes kun fra Kong Valdemars Jordebog (1231), der også rummer en liste over steder betegnet som kongelev. De omfatter dels militære og administrative støttepunkter som vigtige borge, byer og landsbyer, dels et kongeligt krav på land og naturområder uden ejer, øer, næs, skove mv. Desuden omtales nogle danske yderprovinser som kongelev.
Litteratur[redigér | rediger kildetekst]
- Anders Andrén: "Städer och kungamakt – en studie i Danmarks politiska geografi före 1230" (Scandia, bind 49 (1983), nr 1)
- Ole Fenger: "Kongelev og krongods" (Historisk Tidsskrift; Bind 100 (2000), Hæfte 2; s. 257-284) Arkiveret 27. marts 2016 hos Wayback Machine
- Frode Iversen: "The Beauty of Bona Regalia and the Growth of Supra-regional Powers in Scandinavia" (Viking Settlements and viking Society. Papers from the Proceedings of the Sixteenth viking Congress. Reykjavik and Reykholt. 16th - 23rd august 2009; s. 225-244) (Webside ikke længere tilgængelig)
- Anders Leegaard Knudsen: "Den danske konges gods i højmiddelalderen. En historiografisk undersøgelse af begreberne kongelev og patrimonium" (Historisk Tidsskrift; Bind 15. række, 3 (1988) - 2; s. 213-228) (Webside ikke længere tilgængelig)
- O. Nielsen: Liber Census Daniæ. Kong Valdemar den Andens Jordebog; G.E.C. Gads forlag, København 1873