Karneol
 | Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. (april 2018) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
| Karneol (kvarts) | |
|---|---|
.jpg) Tromlepolerede sten af karneol/sarder. Skala i mm. | |
| Generelt | |
| Kategori | Mineral |
| Formel | Siliciumdioxid (SiO2) |
| Krystalsystem | trigonal |
| Identifikation | |
| Molvægt | 60 g/mol |
| Farve | Forskellige nuancer af rødt/brunt |
| Udseende | glasagtig, mat, fedtagtig eller silkemat |
| Spaltning | ingen |
| Hårdhed | 6 - 7 |
| Mohs' skala-hårdhed | 6 - 7 |
| Smeltepunkt | 1650 (±75) °C |
| Opløselighed | Uopløseligt i H2O |
| Transparens | gennemskinnelig |
Karneol, også stavet carneol og corneol, er en rød eller rødlig, mikrokrystallinsk variant af kvarts. Finkornet kvarts benævnes under et som chalcedon. Der er usikkerhed om oprindelsen til navnet. Der har været gættet på kornelkirsebær og på kød (caro). Stenen dannes som drypsten eller udfylder huller i klippe, udskilt af varmt vand med opløst kisel. Den røde farve skyldes jern. Farven kan variere gennem stenen og danne tydelige striber. Mørkt rødlige varieteter benævnes til tider sarder.
Stenen slibes især til små figurer, gemmer, perler og signetsten.
Stenen har været anset for at være blodstillende og desuden for at yde beskyttelse mod stik fra skorpioner.
Litteratur[redigér | rediger kildetekst]
- Ædelstene i farver. – København 1972 / Ove Dragsted. (Side 262)
