Spring til indhold

Hovedstaden (valgkreds)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Hovedstaden var en valgkreds ved folketingsvalget 22. april 1918. Valgkredsen bestod af Københavns og Frederiksberg Kommuner og blev derfor også kaldt København-Frederiksberg.

Valget var det første folketingsvalg efter grundloven af 1915. I Hovedstaden valgtes 24 folketingsmedlemmer efter forholdstalsvalg med brug af D'Hondts metode, mens resten af Danmark valgte 116 folketingsmedlemmer, heraf 93 i enkeltmandskredse og 23 tillægsmandater.[1]

Hovedstaden var opdelt i 18 afstemningskredse, hvoraf 6 havde mere end et valgsted, så der i alt var 25 valgsteder.[2] Ved valget i 1918 var der opstillet 5 partilister og 4 lister udenfor partierne med i alt 140 kandidater.[3]

Ved det efterfølgende folketingsvalg 26. april 1920 blev Hovedstaden inddelt i tre storkredse (Søndre Storkreds, Østre Storkreds og Vestre Storkreds) som svarede til de amtskredse som resten af Danmark blev inddelt i.[4]

Opstillede lister i 1918[redigér | rediger kildetekst]

Opstillede lister i Hovedstaden 1918[5]
Liste Stemmer Kandiater Valgte
Liste A: Det Socialdemokratiske Parti 96.368 24 12
Liste B: Det Radikale Venstre 39.682 24 5
Liste C: Det Konservative Folkeparti 45.804 24 6
Liste D: Vælgerforeningen af 1918 4.407 9 0
Liste E: Erhvervslisten 11.934 10 1
Liste F: Venstre 2.689 12 0
Liste G: Socialistisk Arbejderparti 1.410 8 0
Liste H: Det ny Højre 3.322 24 0
Liste I: Det uafhængige Socialdemokrati 1.086 5 0

Valgte folketingsmedlemmer i 1918[redigér | rediger kildetekst]

Det Socialdemokratiske Parti
Det Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
Erhvervslisten

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Martin Olsen blev også valgt til Landstinget i 1. landstingskreds. J.Chr. Jensen indtrådte i stedet i Folketinget

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Rigsdagsvalgene April-Maj 1918, side 12
  2. ^ Rigsdagsvalgene April-Maj 1918, side 21
  3. ^ Rigsdagsvalgene April-Maj 1918, side 34
  4. ^ Folketingsvalget 26. April 1920, side 9
  5. ^ Rigsdagsvalgene April-Maj 1918, side 52-55

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  • Rigsdagsvalgene April-Maj 1918, Danmarks Statistik, Statistiske Meddelelser, 4. Række, 57. Bind, 1. Hæfte, København 1918.
  • Folketingsvalget den 26. April 1920, Danmarks Statistik, Statistiske Meddelelser, 4. Række, 60. Bind, 3. Hæfte, København 1920.