Hestesko (Hippocrepis) er en slægt med ca. 15 arter, der er udbredt i Nordafrika, Mellemøsten og Pakistan samt i Europa. Det er enårige eller flerårige, urteagtige planter, eller buske. De uligefinnede blade har akselblade og består af 3 til adskillige, helrandede småblade. Blomsterne er samlet i skærmagtige småstande. De enkelte blomster er uregelmæssige og 5-tallige. Frugterne er flade bælge, der ofte har hesteskoformede kerner.