Henning Schwartz

Henning Christian Holm Schwartz (født 10. oktober 1922 i Skive Landsogn, død 29. december 2023) var en tidligere dansk modstandsmand og civilingeniør.

Henning Schwartz var søn af Johannes Schwartz og Kristiane Holm. Han blev matematisk student fra Struer Statsgymnasium i 1942 og bygningsingeniør fra Polyteknisk Læreanstalt i 1947. Han arbejdede med olieefterforskning og -udvinding for Shell International Petroleum Company i Venezuela 1947-1960 og var afdelingschef i Dansk Shell fra 1960, først som tegnestuechef og senere som landechef for oplagring og distribution af olieprodukter. Han var i 1981-1982 udstationeret i Mombasa, Kenya før han gik på pension 1982.

Schwartz blev 9. juni 1951 gift med Jytte Schierbeck (død 2015) som han havde mødt i studietiden i København. De har tre børn.

Besættelsen og modstandskampen

Omfanget af Schwartz illegale arbejde før han flyttede til København til civilingeniørstudiet vides ikke, men blandt hans kammerater var både Erik Nyemann og Christian Ulrik Hansen,som han senere også havde kontakt med i København. Schwartz beskrev barndoms- og gruppekammeraten Erik Nyemann som en frygtløs og temperamentsfuld ung mand. “skønt vi kom til at gå på forskellige gymnasier, var vi altid sammen i ferierne hjemme i Skive. Og så var der skæg og ballade. Vi holdt af at “vælte” nazimøder og i øvrigt genere nazisterne på alle tænkelige måder ”berettede Schwartz efter krigen. En af de personer som Schwartz og Nyemann kendte, var den senere jyske sabotagechef Jens Toldstrup, som de dyrkede terrænsport sammen med.

I starten af sommeren 1943 aftjente Schwartz sin værnepligt ved ingeniørtropperne i Holbæk, og blev senere flyttet på tysk befaling til Næstved Kaserne, hvor de to tidligere nævnte kammerater også befandt sig, og her opstod den gruppe 4, der i HD II også var kendt som gruppen fra Gasværksvej. Gruppen havde udsmuglet våben fra Næstved Kasserne, og i efteråret 1943 engagerede gruppen sig i sabotage.

I hele vinteren 1943-44 havde Schwartz boet i et pensionat i Vendersgade, hvor bl.a. Erik og Christian havde overnattet hos ham flere gange. "Også vi andre havde af og til også besøgt ham" skrev Bob Ramsing. Men for at fa mere ro til eksamenslæsning var Schwartz flyttet ud i en tom lejlighed på Fuglebakkevej. For en sikkerheds skyld havde Schwartz aftalt et særligt ringesignal med sine illegale kammerater, I midten af maj måned forlod Erik Nyemann sin lejlighed og flyttede ind hos Schwartz . 

Om morgenen den 17. maj 1944 lød et særligt svagt signal, og Schwartz lukkede op. Der da blev lukket op stormede en gruppe Gestapo-mænd ind i lejligheden og overmandede dem begge, i en skuffe fandt de Schwartz pistol. Men oppe på loftet i ejendommen havde Erik gemt en lager af sprængstof som de ikke fandt. Først blev Erik ført nedad trappen og lige efter Schwartz . Således fik Schwartz lejlighed til at se, hvordan Erik nede på fortovet pludselig slog en Gestapo-mand ned og stak i løb. Måske havde han klaret den, hvis ikke en tilfældig forbipasserende var trådt i vejen for ham efter at have hørt råbet »Stop tyven«. Begge blev herefter udsat for hårdhændede forhør, Schwartz var ikke kendt af politiet og derfor var pistolen det eneste der forbandt ham med illegalt arbejde.

Værst så det i første omgang ud for Schwartz. Han besluttede derfor at sætte alt på et kort og fortalte Gestapo-folkene, at han allerede den næste dag skulle møde den mand, der havde givet ham pistolen til opbevaring. Tyskerne lod sig narre og troede på Schwartz , da han fortalte, at hvis de gik med til mødet, skulle han udpege manden for dem. For sent opdagede Schwartz at det næste dag var Kristi himmelfartsdag så da han ved 16.00 tiden stod sammen med intet minde end 12 Gestapo-folk på Strøget ved Nytorv. Var der mod hans beregninger temmelig mennesketomt på gaden. Schwartz forsøgte længe at trække tiden ud i håb om at der ville komme flere mennesker, han kritiserede at de mange Gestapo-folk var for lette at genkende for en mistænksom sabotør, og det lykkedes ham at få spredt bevogtningen så meget at han til sidst var alene med to mand på et gadehjørne. Til sidst tog Schwartz chancen han pegede på en tilfældig mand et godt stykke nede af Strøget »der er han« begge Gestapo-folk kiggede i retningen, Schwartz slog til dem af al sin magt og begyndte at løbe, han var så heldig at der et stykke oppe af Nørregade dukkede en klynge mennesker op hurtigt snoede Schwartz sig ind imellem dem og et øjeblik efter var han væk i de små gader omkring Vor Frue kirke mens Gestapo-folkene råbene løb efter ham og forgæves søgte at komme skyde efter ham. Men nu var der pludselig kommet for mange tilfældige forbipasserende i vejen. Forpustet og rystet nåede Schwartz omsider ud til Grønningen hvorfra han drog videre ud til en kvindelig bekendt. Hun tog vel imod ham og da han var faldet lidt til ro begyndte han at vaske sig, også ringede det på døren. Der var et af disse små kikhuller i døren og et kort blik var nok. Hurtigt løb han ud til bagdøren der var ingen tyskere, endnu med sæbe i ansigtet sprang han ned af køkkentrappen og snart var han væk. Desværre kendte Schwartz ikke kammeraternes illegale adresser, tilsyneladende heller ikke mødestedet på gasværkvej, og Preben Hagelin, Kaj Schiøth og Edvard Sommer som endnu boede legalt kendte han ikke efternavnene på og derfor var det ham ikke muligt at advare dem.

Kort efter flygtede Henning Schwartz til Sverige. I Sverige genforenedes han med gruppekammeraterne Bob Ramsing, Peter Ilsøe & Jørgen oksen. Her skrublede de over, hvordan oprulningen kunne have startet.

I 1963 berettede Bob Ramsing at det formentligt var en nær kammerat til Schwartz som havde optrådt som stikker. En person der tidligere havde været inde i det illegale arbejde med gruppen Gunnar de Hemmer Hennetved alias 'Eisen' og som senere blev likvideret i Tokkekøb Hegn af Bent Faurschou Hviid "Flammen" og muligvis Jørgen Haagen Schmith "Citronen" da han yderligere havde stukket modstandsmanden Bent Høgsbro Østergaard "Gemüse" I et brev brev fra moder til arresteret datter sammen med Ejnar Griff skrev hun følgende til politiinspektør Wolf: “Jeg sagde til Schwartz og til en af hans kammerater at jeg ikke kunne forstå at de stolede på den mand, men det gjorde de fuldt ud og min datter også den gang"

Den 23. juni 1944 blev Schwartz kammerat Christian Ulrik Hansen henrettet i Ryvangen som repressalie for sabotagen af Riffelsyndikatet.

Natten til den 9 august 1944 blev gruppekammeraterne: Preben Hagelin, Kai Holger Schiøth, Per Sonne, Erik Nyemann & Eduard Sommer, nedskudt ved Rorup ved Osted, angiveligt under flugtforsøg. Ligene blev læsset på vognen igen, og kørt til Shellhuset´s kælder, hvor de lå et par dage inden de blev kørt til Ryvangen og begravet.

Eksterne henvisninger

• Henning Christian Holm Schwartz i Frihedsmuseets modstandsdatabase