Heinrich Mann
| Heinrich Mann | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 27. marts 1871  Lübeck, Slesvig-Holsten, Tyskland |
| Død | 11. marts 1950 (78 år) Santa Monica, Californien, USA |
| Gravsted | Friedhof der Dorotheenstädtischen und Friedrichswerderschen Gemeinden |
| Far | Thomas Johann Heinrich Mann |
| Mor | Júlia da Silva Bruhns |
| Søskende | Carla Mann, Julia Löhr, Viktor Mann, Thomas Mann |
| Ægtefæller | Nelly Mann (1939-1944), Maria Kanová (1912-1930) |
| Barn | Leonie Mann |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Friedrich-Wilhelms-Universität zu Berlin |
| Medlem af | Akademie der Künste der DDR |
| Beskæftigelse | Essayist, prosaist, selvbiograf, dramatiker, manuskriptforfatter, forfatter, digter, romanforfatter, biografiforfatter |
| Fagområde | Journalistik, kreativ og professionel skrivning, illustration, drama, poesi med flere |
| Kendte værker | Blå engel (1905), Undersåtten (1918) |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | DDRs nationalpris |
| Signatur | |
 | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Heinrich Mann (født 27. marts 1871 i Lübeck, Tyskland, død 12. marts 1950 i Santa Monica, Californien, USA) var en tysk forfatter. Bror til Thomas Mann, farbror till Klaus Mann og Erika Mann.
Medens broderen Thomas Mann stod for højtyske og mere kulturkonservative værdier, var Heinrich Manns idealer mere rettet mod liberale ideer. I Undersåtten havde Heinrich Mann allerede under 1. verdenskrig med tydeligt klarsyn forudsagt den kommende udvikling som skulle lede til nationalsocialismens fremkomst. I forbindelse med Thomas Manns bog "Gedanken im Kriege" (Tanker under krigen), der var meget tysknational, brød den liberale og fredsorienterede Heinrich Mann kontakten til sin forfatter-bror.
Under Weimarrepublikkens tid var Mann hovedsageligt politisk forfatter. Da Adolf Hitler blev kansler i 1933, emigrerede(februar 1933) Mann, med et minimum af bagage – kun en paraply – til Frankrig, og siden til USA. Allerede i august 1933 fratog nazisterne ham hans tyske statsborgerskab. I mellemtiden var Thomas og Henrich Mann blevet forsonet. Til dels havde Thomas Mann måtte give sin bror ret i hans dystre forudanelser.
Bibliografi[redigér | rediger kildetekst]
- Im Schlaraffenland (1900, 'I Schlaraffenland')
- Der Untertan (1918; "Undersåtten")
- Professor Unrat (1905; "Blå engel")
- Der Hass: Deutsche Zeitgeschichte (1933, 'Hadet: Tysk samtidshistorie')
- Die Jugend des Königs Henri Quatre (1935, 'Kong Henrik IV:s ungdom')
- Die Vollendung des Henri Quatre (1938, 'Henrik IV:s fuldendelse')
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- Bengt Algot Sørensen: Heinrich Mann i Den Store Danske, Gyldendal. http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=121651
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |