Spring til indhold

Dynt

Koordinater: 54°52′35.76″N 9°42′28.44″Ø / 54.8766000°N 9.7079000°Ø / 54.8766000; 9.7079000
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Dynt
Dünth
Banestien slutter Dynt Station

Dynthuset
Overblik
LandDanmark Danmark
RegionRegion Syddanmark
KommuneSønderborg Kommune
SognBroager Sogn
Postnr.6310 Broager
Andet
TidszoneUTC +1
Oversigtskort
Dynt ligger i Region Syddanmark
Dynt
Dynt
Dynts beliggenhed 54°52′35.76″N 9°42′28.44″Ø / 54.8766000°N 9.7079000°Ø / 54.8766000; 9.7079000

Dynt (tysk: Dünth) er en landsbyhalvøen Broager Land i Sønderjylland, beliggende 2 km nordvest for Skelde, 3 km sydøst for Broager og 13 km sydvest for Sønderborg. Den hører til Sønderborg Kommune og ligger i Region Syddanmark.

Dynt hører til Broager Sogn. Broager Kirke ligger i Broager.

Faciliteter[redigér | rediger kildetekst]

Dynt-Skelde-Gammelgab Landsbylaug udlejer forsamlingshuset Dynthuset og administrerer Landsbybussen, der er en 9 personers bus, som områdets beboere kan låne.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Ved Dynt Strand tog den preussiske hær opstilling forud for stormen på Dybbøl 18. april 1864.

Dynt Mølle[redigér | rediger kildetekst]

På bakken nordvest for landsbyen ligger resterne af Dynt Mølle. Den var oprindeligt en stubmølle, men blev i 1831 erstattet af en mølle af hollandsk type med overmølle af træ. Den havde sin storhedstid i slutningen af 1800-tallet. Vingerne blev taget ned i 1938, hvor møllen gik over til dieseldrift. Den var stadig i drift i 1950'erne.

Dynt Skole[redigér | rediger kildetekst]

Dynt Skole blev oprettet i 1904. Indtil da gik børnene i skole i Skelde eller Broager. Skolen blev nedlagt i 1950.

Broagerbanen[redigér | rediger kildetekst]

Dynt havde jernbanestationBroagerbanen, der gik mellem Vester Sottrup og Skelde 1910-32. I 1920'erne blev stationen nedrykket til billetsalgssted. Stationsbygningen er bevaret på Krammarksvej 20. Herfra går Banestien på banens tracé 1½ km mod nordvest til Broager. Mod sydøst er banetracéet bevaret på yderligere 1 km, men vanskeligere tilgængeligt.

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | rediger kildetekst]