Spring til indhold

Christian Ramus (biskop)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Christian Ramus
Født1687 Rediger på Wikidata
Trondheim, Norge Rediger på Wikidata
Død14. december 1762 Rediger på Wikidata
Odense, Danmark Rediger på Wikidata
FarMelchior Ramus Rediger på Wikidata
SøskendeJohan Daniel Ramus,
Joachim Frederik Ramus Rediger på Wikidata
BørnJonas Ramus,
Jacob Ramus Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseTeolog Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Christian Ramus (februar 1687 (eller 1688) i Trondheim - 14. december 1762) var en dansk biskop i Fyens Stift med hjemsted i Sankt Knuds Kirke i Odense . Faren, Melchior Ramus, var lektor theol.

Ramus blev student fra Trondheim 1707 og studerede først medicin, men af økonomiske grunde valgte han senere det teologiske studium og tog sin embedseksamen 1710. Allerede 1711 under pesten fik han gejstlig ansættelse i København, førend han endnu havde nået den alder, loven kræver, først som hjælpepræst ved Garnisons Kirke, hvor sognepræsten var bortrejst af frygt for sygdommen, og dernæst som kapellan ved Holmens Kirke, hvor hans formand var død af samme sygdom. 1720 blev han meddirektør ved de fattiges væsen, 1728 præst i Vordingborg, provst over Baarse Herred og Konsistorialassessor. 1730 kaldtes han atter tilbage til hovedstaden som præst for Helliggejstes menighed, der efter branden 1728 holdt sin gudstjeneste i Holmens Kirke, og efter at han igen var indtrådt i bestyrelsen for fattigvæsenet, gjorde han sig fortjent ved at arbejde på at afhjælpe den store nød, der var fremkaldt ved branden, ligesom han også søgte at fremme Almueundervisningen igennem en udvidet Katekisation. 18. januar 1732 udnævntes han til biskop over Fyens Stift.

Ramus var ikke pietist, men de filantropiske bestræbelser, der udgik fra pietismen, støttede han fuldt ud. I Odense bar han særlig omhu for skole- og hospitalsvæsenet. Han øgede deres midler og udvidede deres virksomhed, og igennem en udstrakt godgørenhed satte han sig et smukt minde. I sine sidste år led han af stær og var en tid lang ganske blind, indtil han ved en heldig operation genvandt synet på det ene øje. Han døde 14. december 1762, kort efter at han havde fået sin søn Jacob udnævnt til vicebiskop. Han ægtede første gang (1712) Magdalene Cathrine Gosbruch (død 1713), en københavnsk bryggerdatter; anden gang (1713) Elisabeth Holst (død 1730), datter af tøjhusskriver Jac. Nielsen; tredje gang (1735) Sophie Seidelin (død 1741), datter af konferensråd Hans Seidelin og enke efter præsten I. Brinck.


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) af S. M. Gjellerup i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, 13. bind, side 383, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til et mere nutidigt sprog og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen. Dette angives som fx:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=https://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.