Bruger:Fnielsen/Den lange Rejse
| Den lange Rejse | |
|---|---|
| Forfatter | Johannes V. Jensen |
| Land | Danmark |
| Sprog | Dansk |
| Genre(r) | Roman |
| Forlag | Gyldendal |
| Udgivelsesdato | 1908–1922 |
Den lange Rejse er et bogværk af Johannes V. Jensen. Det består af seks mere eller mindre selvstændige romaner udgivet i tidsrummet 1908 til 1922. Hver roman slår ned i dele af Nordens udvikling.
Den første bog der udkom var Bræen fra 1908. Herefter fulgte Skibet fra 1912. Efter Første Verdenskrig fulgte den 15. marts 1919 Norne-Gæst og senere på året den 15. november Det tabte Land. I 1921 kom Christoffer Columbus og i 1922 Cimbrenes Tog. I 1923 udgav forfatteren efterskriftet Æstetik og Udvikling til forklaring af serien.[1] De seks bøger blev i 1938 udsendt samlet i en 2-bindsudgave under titlen Den lange Rejse. Denne udgave var revideret af Aage Marcus.[2] Cimbrernes Tog var skrevet under hustruens graviditet med hvad der blev efternøleren Emmerik Jensen. Bogen var dedikeret til Emmerik.
Udgivelsesrækkefølge er forskellig fra den tænkte kronologisk orden af romanerne. Det tabte Land der blev udgivet som nummer fire er den tidsmæssigt første roman og sat i tertiærtiden, Bræen er sat i istiden, mens Norne-Gæst i sten- og jernalderen. Cimbrernes Tog følger kimbrernes folkevandring omkring 100 f.Kr, mens Skibet foregår i Vikingetiden. Den kronologisk sidste roman Christoffer Columbus er centreret om den europæiske kontakt til Amerika i 1492.
Sprog[redigér | rediger kildetekst]
Der er flere digte spredt ud over de enkelte romaner. Disse digte blev senere også optaget i Johannes V. Jensens digtsamlinger. Fra Cimbrenes Tog er der seks digte herunder det to-strofede digte Takkesprog:
Lovet være Verdens
Lys i min Tanke,
Solopgangen
og Synets Gave!
Af Gnist under Asken
genopstaar Ilden.
Evig bedaarer
mig Dagens Under.
Hvad mon kvæger
som vilde Kilder?
Lykkeligt at die
Landets Aarer.
Aaben Himlen
ankrer til Haabet.
Husvilde Stavkarl,
velsign Støvet!
Digtet blev indledningsdigt og gav navn til Johannes V. Jensens digtsamling Verdens Lys fra 1926.[3]
Genren er blevet kaldt "en klassisk præhistorisk fantasy" og sammenlignet med værker af J.-H. Rosny aîné og William Golding.[4] Genren er dog også regnet til Johannes V. Jensens Myte-genre. Således skriver Frithiof Brandt:[5]
| „ | Den der vil forstaa Johannes V. Jensen bør fordybe sig i "Den lange Rejse". Man lærer her ikke blot den store naturdigter at kende, men ogsaa den form for menneskelighed, som Johannes V. Jensen repræsenterer. Fremstillingen er "mytisk", en form digteren ogsaa har anvendt uden for "Den lange Rejse", idet han gennem aarene har udgivet ikke mindre en otte bind Myter, blandt hvilke "Ved Livets Bred" (1932) og "Sælernes Ø" (1934). | “ |
Udgivelser[redigér | rediger kildetekst]
De individuelle bøger udkom i flere oplag op til 1930'erne. Den første bog, Bræen, udkom i oktober 1908 fra Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag og i perioden frem til 1935 i yderligere 10. oplag. Den havde oprindeligt undertitlen "Myter om Istiden og det første Menneske" for senere at få undertitlen "Sagnfortælling fra Nordens Istid".[6]
I 2016 udgav Gyldendal Den lange Rejse som e-bog.[7] Den 23. november 2023 udgav Forlaget Morgenstjerne Den lange Rejse som seks bind i kassette og hvor en skrifttype var specielt designet til den. Introduktion og ordlister var udarbejdet af Per Dahl og Aage Jørgensen.[8]
Johannes V. Jensen Forum har digitaliseret flere af romanerne i serien og de er tilgængelige fra forummets hjemmeside.[9] Torsten Adler indlæste Den lange Rejse til Notas bibliotek i 1995.[10]
Den lange Rejse er oversat til flere sprog. Bræen udkom på tysk som Der Gletscher; ein neuer Mythos vom ersten Menschen.[11] A.G. Chater oversatte romanserien til engelsk og de blev udgivet i 1923 og 1924. De blev senere udgivet i etbindsudgaver i april 1933 og i 1945 som en "Nobelprisudgave".[12] Nobelprisudgaven er digitaliseret og tilgængelig via Internet Archive.
Modtagelse[redigér | rediger kildetekst]
Cimbrenes Tog blev anmeldt i Politiken. Johannes V. Jensen var ikke tilfreds med den anmeldelse og svarede igen med kronikken Kritik af Kritikken der også blev bragt i Politiken den 1. november 1922[13] og det kom til yderligere kommentarer fra anmeldere. I polemikken betegnede Johannes V. Jensen Hans Brix for en "Affaldsmødding, hvor gamle Madrasser ligger med Tang ud af Maven".[13] Det medførte at Johannes V. Jensen løste sin tilknytning til Politiken hvor han ellers havde leveret kronikker i stort tal.
I forbindelse med Johannes V. Jensens indstilling til Nobelprisen kom der flere kommentarer om Den lange Rejse. Det svenske akademis sekretær Anders Österling regnede den for Jensens "kanske förnämsta skapelse", mens den havde været trættende for Per Hallström. I Frederik Poulsens indstilling havde han påpeget svagheder i Den lange Rejse, men betegnede dog Jensen som "ubestrideligt Danmarks største Digterbegavelse og en af de originaleste og frodigste Digtere i Nutidens Europa".[14]
I forbindelse med tildelingen af Nobelprisen i 1944 udsendtes et radioprogram hvor Per Hallström brugte en del tid på Den lange rejse og hvor han sagde at "Jensens fantasirige kilder er rige og uudtømmelige, hans evne til levende præsentation ufejlbarlig" samt at "Hele bogen er som en række af store dekorative malerier, hvor karakteriseringen er mindre vigtig end kompositionens omfang og den uforlignelige dygtighed i penselstrøgene".[15]
Noget senere i 2011 ønskede billedkunstneren John Kørner at alle ville læse Den lange Rejse og mente at bogen "er i stand til at flytte værdier og grænser for læseren ved både at være abstrakt og illustrativ".[16]
Litteratur[redigér | rediger kildetekst]
- Morten Bartnæs (2014), "Syv artikler om kulde og litteratur", Doktoravhandlinger ved Universitetet i Agder, ISBN 978-82-7117-756-0, Wikidata Q113191885 Kapitlet "Omveier til Johannes V. Jensens Bræen"
- Helena Březinová (1. januar 2016), "Den lange Rejse og Vesterlandets undergang – så langt fra hinanden og dog så tæt på", European Journal of Scandinavian Studies, 46 (1): 1-15, doi:10.1515/EJSS-2016-0001, Wikidata Q113461948
- Helena Březinová (2019), "Den lange rejse — Johannes V. Jensen and the myth of modernity", Scandinavian Philology, 17 (1): 97-113, doi:10.21638/11701/SPBU21.2019.106, Wikidata Q104664879
- Peter G. Christensen (1996), "Johannes V. Jensen's "Den lange Rejse": A Blochian Approach", Scandinavian Studies, 68 (1): 51-75, JSTOR 40919833, Wikidata Q110496229
- Poul Houe (1996), Johannes V. Jensens lange rejse, UJDS-Studier, vol. 10, Museum Tusculanums Forlag, ISBN 978-87-7289-362-4, OL 425325M, Wikidata Q56025920
- Edward Sapir (31. december 1999), The Epos of Man: Review of Johannes V. Jensen, The Long Journey (1923), s. 767-769, doi:10.1515/9783110816099.767, Wikidata Q126034980
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Johannes V. Jensen (1923), Æstetik og udvikling, København: Gyldendal, Wikidata Q54133411
- ^ "Tidslinje 1931-1940".
- ^ Harry Andersen (1955), "Nogle Mindedigte af Johannes V. Jensen", Danske Studier: 87-110, Wikidata Q125918951
- ^ Kristine J. Anderson (juni 2006), "The Reception of Danish Science Fiction in the United States", The Bridge, 29 (2): 278-294, Wikidata Q125935138
- ^ Frithiof Brandt (1944), "Johannes V. Jensen", Ord och Bild, 401: 401-, Wikidata Q126327838
- ^ Johannes V. Jensen (23. november 2023), Bræen, Højbjerg: Forlaget Morgenstjerne, ISBN 978-87-93742-13-0, Wikidata Q126008473
- ^ Johannes V. Jensen (20. juni 2016), Den lange rejse, København: Gyldendal, ISBN 978-87-02-20895-5, Wikidata Q125918466
- ^ Johannes V. Jensen (23. november 2023), Den Lange Rejse, Højbjerg: Forlaget Morgenstjerne, ISBN 978-87-93742-11-6, Wikidata Q125912269
- ^ "Liste over værker".
- ^ "Den lange rejse". Nota.
- ^ Torberg Foss (2. januar 2015), "Freud 100 years ago Overview of the Transference Neurosis (1915)", Scandinavian Psychoanalytic Review, 38 (1): 2-8, doi:10.1080/01062301.2015.1058680, Wikidata Q125945519
- ^ Johannes V. Jensen (1945), The Long Journey, New York City: Alfred A. Knopf, Wikidata Q125881592
- ^ a b Martin Zerlang (2023), "Johs. V. Jensen og karikaturen", Forfatteren - og masken: 34-49, Wikidata Q125912155
- ^ Aage Jørgensen (2001), "Hvorfor en Nobelpris til Johannes V. Jensen?", Bogens Verden (3): 21-27, Wikidata Q97319036
- ^ "Presentation. Broadcast Lecture by Per Hallström, Chairman of the Nobel Committee of the Swedish Academy".
- ^ Søren Larsen (10.-11. september 2011). "Jer er typen, der hænger på". Information.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato-format (link)