Spring til indhold

Arik Air

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Arik Air
IATA ICAO Callsign
W3 ARA ARIK AIR
Grundlagt2004
Påbegyndt2006
HovedkontorNigeria Ikeja, Logos, Nigeria
HubMurtala Muhammed International Airport
Nnamdi Azikiwe International Airport
Antal fly21
Destinationer28
ModerselskabOjemai Investments
NøglepersonerSir JIA Arumemi-Ikhide
Andet
SloganWings of Nigeria
Webstedwww.arikair.com

Arik Air er et flyselskab fra Nigeria. Selskabet har hovedkontor i Ikeja ved Lagos, tæt ved hubenMurtala Muhammed International Airport.

Selskabet fløj i januar 2012 ruteflyvninger til omkring 28 destinationer i ind- og udland. Flyflåde bestod af 21 fly med en gennemsnitsalder på 5.1 år, hvor tretten var af typen Boeing 737. De største fly i flåden var to eksemplarer af Airbus A340-500 med plads til 237 passagerer.[1][2]

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Selskabet blev grundlagt i 2004 af Sir JIA Arumemi-Ikhide. Den 3. april 2006 overtog Arik Air de tidligere Nigeria Airways faciliteter i Lagos. Dette skete 3 år efter at Nigeria Airways var gået konkurs. 14. juni modtog Arik Air to nye eksemplarer af Bombardier CRJ-900 fly til at opererer indenrigsflyvninger i hele Nigeria. To Boeing 737-300 og tre eksemplarer af Bombardier CRJ-200 blev brugt til udenrigsflyvninger i resten af Afrika.

Arik Air fik 4. april 2008 tilladelse til at foretage flyvninger til lufthavne i USA, af United States Department of Transportation.[3] I december 2008 startede Arik Air en rute til London Heathrow Airport med et Airbus A340-500 fly. Johannesburg og New York-JFK blev tilføjet rutekortet i 2009.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ CH-Aviation. "Arik Air fleet" (engelsk). Hentet 25. januar 2012.
  2. ^ "Arik Air - Details and Fleet History" (engelsk). planespotters.net. 2011-12-28. Arkiveret fra originalen 30. januar 2012. Hentet 25. januar 2012. {{cite news}}: Ekstern henvisning i |publisher= (hjælp)
  3. ^ "Notice of Action Taken re: Arik Air Limited" (engelsk). U.S. Department of Transportation. 4. april 2008. Hentet 25. januar 2012.