Spring til indhold

Andreas Skov Olsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Andreas Skov Olsen
Personlig information
Fulde navn Andreas Skov Olsen
Født 29. december 1999 (24 år)
Hillerød, Danmark
Højde 187 cm[1]
Position Kant
Klubinformation
Nuværende
Club Brugge
Nummer 7
Ungdom
0000–2012 Alsønderup Idrætsforening
2012–2017 FC Nordsjælland
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
2017–2019 FC Nordsjælland 41 (22)
2019–2022 Bologna 70 (3)
2022– Club Brugge 49 (18)
Landshold
2017 Danmark U/18 1 (0)
2017–2018 Danmark U/19 10 (4)
2018–2020 Danmark U/21 18 (9)
2020– Danmark 15 (6)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 29. januar 2022.

† Kampe (mål).

‡ Landskampe og -mål er opdateret den 29. januar 2022

Andreas Skov Olsen (født 29. december 1999) er en dansk fodboldspiller, der spiller for den belgiske Jupiler Pro League-klub Club Brugge, hvortil han kom fra Bologna F.C. 1909 i januar 2022.

Klubkarriere[redigér | rediger kildetekst]

Olsen startede sin karriere i den lokale klub Alsønderup Idrætsforening i Hillerød,[2] inden han i en alder af 12 skiftede til FC Nordsjælland.[3]

FC Nordsjælland[redigér | rediger kildetekst]

Kantspilleren blev første gang udtaget til truppen i en førsteholdskamp den 17. juli 2017 i en kamp mod Odense Boldklub, hvor han sad på bænken hele kampen.[4]

Han fik sin debut for FC Nordsjælland den 23. juli 2017 i en alder af 17 år, da han startede på bænken, inden han erstattede Emiliano Marcondes i det 95. minut i en 3-2-sejr over Brøndby IF i Superligaen.[5] Fem dage senere spillede han 72 minutter i DBU Pokal-kamp mod Vejgaard Boldspilklub, hvor han både scorede og lavede en assist i en 0-4-sejr ude.[6]

Han blev snart en vigtig spiller for klubben, og med 22 mål i Superligaen i sæsonen 2018-19 kom han i søgelyset hos flere udenlandske klubber.

Bologna[redigér | rediger kildetekst]

Det blev Bologna F.C. 1909, der 24. juli 2019 kunne offentliggøre, at klubben havde skrevet kontrakt med Andreas Skov Olsen.[7]

Landshold[redigér | rediger kildetekst]

Andreas Skov Olsen har spillet en række kampe på flere af de danske ungdomslandshold, heriblandt atten på U/21-holdet i hvilke, han scorede ni mål.

Han debuterede på A-landsholdet i en træningskamp mod Færøerne 7. oktober 2020 og scorede det første mål i 4-0-sejren. Han var med i tre VM-kvalifikationskampe i foråre 2021 og scorede blandt andet to mål i 4-0-sejren på udebane mod Østrig. Han blev udtaget til Danmarks trup til EM-slutrunden 2020 (afholdt 2021), hvor han fik spilletid i de første to kampe mod henholdsvis Finland og Belgien.[8]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Gisle Thorsen (10. december 2018). "Superliga-komet slår rekorder: Forvandlet efter skelsættende besked". Ekstra Bladet.
  2. ^ mw (9. juli 2019). "19-årige Andreas fra Hillerød tæt på at blive solgt for 40 millioner kroner". Hillerødposten. Arkiveret fra originalen 10. juli 2019. Hentet 4. august 2019.
  3. ^ Alfred Winther Groth (17. juli 2017). "17-årige Olsen efter debut for FC Nordsjælland: Kræver hårdt arbejde hver dag". tonsser.com. Arkiveret fra originalen 17. oktober 2017. Hentet 22. juli 2018.
  4. ^ "OB – FC Nordsjælland (17. juli 2017)". bold.dk.
  5. ^ "NORDSJAELLAND VS. BRONDBY 3 - 2". soccerway.com. 23. juli 2017.
  6. ^ "Vejgaard – FC Nordsjælland (27. september 2017)". bold.dk.
  7. ^ Andreas Skov Olsen al Bologna (italiensk), bolognafc.it, 24. juli 2019
  8. ^ Andreas Skov Olsen, dbu.dk, hentet 10. juli 2021

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]