Alexander Leopold af Østrig
| Alexander Leopold af Østrig | |
|---|---|
 | |
| Ærkehertug af Østrig | |
| Fulde navn | Alexander Leopold Johann Joseph |
| Hus | Huset Habsburg-Lothringen |
| Far | Leopold 2., Tysk-romersk kejser |
| Mor | Maria Ludovika af Spanien |
| Født | 14. august 1772 Villa di Poggio Imperiale, Firenze, Toscana |
| Død | 12. juli 1795 (22 år) Laxenburg, Østrig |
| Hvilested | Kejserkrypten, Kapucinerkirken, Wien |
| Religion | Romersk-katolsk |
Ærkehertug Alexander Leopold af Østrig (14. august 1772 – 12. juli 1795) var en østrigsk ærkehertug, der var palatin af Ungarn fra 1790 til 1795. Han var søn af den Tysk-romerske kejser Leopold 2. og yngre bror til kejser Frans 2.
Biografi[redigér | rediger kildetekst]
Tidlige liv[redigér | rediger kildetekst]
Ærkehertug Alexander Leopold blev født den 14. august 1772 som den fjerde søn af den daværende Storhertug Peter Leopold af Toscana i hans ægteskab med Infantinde Maria Ludovika af Spanien, datter af kong Karl 3. af Spanien. Han blev født i Villa di Poggio Imperiale syd for Firenze, hovedstaden i Toscana.
Hans far var en yngre søn af Maria Theresia af Østrig og den Tysk-romerske kejser Frans 1. Stefan. Leopold havde ved faderens død i 1765 arvet storhertugdømmet Toscana, som han regerede, indtil han i 1790 blev Tysk-romersk kejser som Leopold 2. ved storebroderen kejser Josef 2.s død. Han voksede op med sine mange søskende ved faderens hof i Toscana. Under sin uddannelse havde han især interessere for matematik og kemi.
Palatin af Ungarn[redigér | rediger kildetekst]
Den unge ærkehertug rejste i 1790 med sine brødre Karl, Ferdinand og Josef til Wien, da hans far blev kejser.
I kongeriget Ungarn var der ikke siden 1765 blevet udnævnt en palatin, der var det højeste embede i riget, der fungerede som statholder. Det ændrede Leopold 2. imidlertid og tillod valget af en palatin. Allerede i 1790 valgte den ungarske rigsdag Alexander Leopold til palatin. Dermed var han den første habsburger, der beklædte dette embede. Han beholdt også embedet efter farens død i 1792, og hans bror Frans 2. blev kejser.
Til at starte med førte han som sin far en moderat regering. Dette ændrede sig imidlertid, efter den jakobinske sammensværgelse i 1794. Han lod oprørerne straffe hårdt, selv moderate embedsmænd blev udskiftet, og hans styre var hovedsagelig baseret på undertrykkelse.[1] Efter henrettelsen af sammensværgelsens ledere, vendte han i 1795 tilbage til Wien for at styrke sit svigtende helbred. I et memorandum om situationen i Ungarn, som han skrev efter sammensværgelsen, gav han udtryk for et temmelig konservativt verdenssyn. Han mente ikke, at forskelle mellem klasser og stænder burde overvindes, i stedet plæderede han for bevare dem, især på uddannelsesområdet.[2]
Død[redigér | rediger kildetekst]
Da han var meget interesseret i kemi, forberedte han personligt et festfyrværkeri i Laxenburg til ære for sin svigerinde og kusine kejserinde Maria Theresia. Forberedelserne gik imidlertid galt og førte til en eksplosion, der dræbte Alexander Leopold. Han blev begravet i Kejserkrypten i Kapucinerkirken i Wien. Hans hjerte blev begravet separat og opbevares i hjertekrypten i Loretokapellet i Augustinerkirken i Wien.[3]
Embedet som palatin af Ungarn gik i arv til hans lillebror Josef.
Noter[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Verräter für die Freiheit In: Die Zeit, 1999
- ^ Moritz Czary: Von der Ratio Educationis zur Educatio Nationalis. In: Bildung, Politik und Gesellschaft : Studien zur Geschichte des europäischen Bildungswesens vom 16. bis zum 20. Jahrhundert. Wien, 1978, p. 223
- ^ "Kaisergruft: Alexander Leopold". Kaisergruft. kaisergruft.at. Hentet 24. september 2014.
Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]
Alexander Leopold af Østrig Sidelinje af Huset Lothringen Født: 14. august 1772 Død: 12. juli 1795
| ||
| Politiske embeder | ||
|---|---|---|
| Foregående: Ledig |
Palatin af Ungarn 1790 – 1795 |
Efterfølgende: Josef af Østrig |
.png)